Kom til AGF Dagen 2012

Lørdag d. 30. juni inviterer AGF klubbens fans til AGF Dagen 2012 i NRGi Park. Medlemmer af Bjørneklubben har mulighed for at træne med Superliga-spillerne, og den nye spilletrøje præsenteres.

Lørdag d. 30. juni søsætter AGF et helt nyt initiativ som opvarmning til den nye sæson: AGF Dagen 2012.

AGF Dagen finder sted i NRGi Park, og alle klubbens tilhængere er velkomne. Om formiddagen har medlemmer af Bjørneklubben mulighed for at træne med Graulund, Jørgensen & co., og over middag vil den nye spilletrøje til den kommende sæson blive præsenteret. Glæd dig! Den er fed!

I løbet af dagen vil der være mulighed for at se Superliga-holdets omklædningsrum, få autografer, deltage i konkurrencer mv. En række af AGF's gode samarbejdspartnere vil desuden rundt på løbebanen opstille stande med underholdning og konkurrencer, som alle kan deltage i.

Programmet for AGF Dagen er således:

09.30-09.50: Udlevering af adgangskort til Bjørneklub-medlemmer, der skal deltage i træningen (foregår ved indgang B1-B2)  
10.15-12.00: Bjørneklubben træner med Superliga-spillerne
12.00-13.00: Mulighed for at købe mad og drikke, se omklædningsrummet, besøge de forskellige stande
13.00-13.15: Præsentation af AGF's nye spilletrøje   
13.15-14.00: Autografskrivning, konkurrencer, underholdning mv. 

Som nævnt er det kun medlemmer af Bjørneklubben, der har mulighed for at deltage i træningen med Superliga-spillere. Ønsker du øve afslutninger med Graulund, finter med Sloth eller lave en tunnel på Martin J., skal du altså være medlem af Bjørneklubben. Se her hvordan du melder dig ind >>

PLUSmedlemmmer i Bjørneklubbne deltager gratis i træningen. Husk at medbringe medlemskort på selve dagen.
For
BASISmedlemmer koster det 50 kroner at deltage i træningen. Betalingen foregår på selve dagen ved indgangen. 

Tilmelding til træningen med Superliga-holdet skal ske senest d. 26. juni på denne side:
www.agf.dk/bjoerneklub/agf-dagen/

Vel mødt til AGF Dagen 2012!

  • 07/06-2013

    Sejr over Valencia

    Med en 3-1-sejr over Valencia åbnede AGF's U18-hold Mladen Ramljak Memorial Tournament i Zagreb på fornem vis.

  • 04/06-2013

    Store Teknikdag i Hundslund og Haarby denne uge

    Karavanen med Store Teknikdag fortsætter denne uge og kommer torsdag 6 juni til en af AGFs sydligste samarbejdsklubber Hundslund og søndag 9 juni rammer Store Teknikdag Haarby ved Skanderborg.

  • 30/05-2013

    Træninger AGF Talentcenter SYD (Pilot)

    Træningerne er nu startet op i pilotprojektet AGF Talentcenter SYD. 20 spillere fra AGF's Samarbejdsklubber i sydområdet er samlet hver fredag til træning, spillerne har alle været igennem AGF Rekruttering's 1-, 2-, og 3. step. Efter sommerferien bliver spillerne fra AGF Talenthold (syd-området) sluset ud i AGF Talentcenter SYD.

  • Flere nyheder