AGF Talentfodbold føler et ansvar for at skabe de bedste muligheder for de østjyske fodboldtalenter igennem sportslig kompetence, en sundhedssektor samt organisatorisk struktur og uddannelse for spillere, trænere og samarbejdsklubber.
AGF Talentfodbold bruger fodbold - og især elitefodbold - som et middel til at skabe liv og muligheder for børn og unge fodboldspillere i det østjyske lokalsamfund.
Dette opnås ved at arbejde med en bred vifte af samarbejdspartnere, herunder skoler, gymnasier, virksomheder og fonde med det velgørende formål at designe programmer, der beskæftiger sig med at dygtiggøre og skabe bedre forhold for de østjyske fodboldtalenter.

Vores aktiviteter er baseret på følgende værdier:
Passion, Engagement, Ansvarlighed og Respekt.
Disse værdier skal resultere i langt mere end blot fodboldspillet og f.eks. give en følelse af gensidig respekt og tillid, udvide horisonter, give større forhåbninger og mulighed for, at unge mennesker uanset race, køn, alder eller tro kan blive topspillere i AGF.
AGF Talentfodbold har etableret omkring 58 samarbejdspartnere i form af lokale fodboldklubber og over 20 partnerskaber med virksomheder, der sammen leverer en bred vifte af aktiviteter i løbet af året til at skabe liv og bedre udviklingsmæssige forhold for børn, unge og voksne i vores lokalsamfund.

Vores aktiviteter spænder over hele Østjylland og omfatter bl.a. U10-U12 talentsamlinger, udtagelsesstævner, talenttræning i lokalområdet, talentstævne, talentcentre, trænerakademi, Djurslands Bank Cup, AGF Futsal Cup, Store Teknikdag m.m.
Projekter, som vi i øjeblikket arbejder med, er:
- Sundhed
- Idræt (elite-, semielite- og breddeniveau)
- Kost
- Faciliteter
- Materialer
- Uddannelse af spillere, trænere og klubben (sportsligt og kommercielt)
- Royalty program (”Vi støtter talenterne i Østjylland”)
- Fonde og legater
