Som spiller på et af AGF's talenthold har vi visse forventninger til indstilling og temperament:
Træningsparathed
Vindermentalitet
Selvreflektion
Forberedelse til træning og kamp
Jo bedre forberedt du er til træning og kamp, desto større chance er der for, at du lykkes med dit fodboldspil.
Her er nogle enkle råd:
- Sørg for at være frisk og veludhvilet.
- Kom i seng i god tid dagen før en kamp. En god præstation kræver, at du har fået nok søvn/hvile.
- Pak din taske omhyggeligt (gerne aftenen før), så du undgår panik på grund af glemte støvler, benskinner o.lign.
- Få benzin på motoren. Sørg for at du har spist godt dagen før, og at du på selve kampdagen har fået fyldt depoterne op 2-3 timer før kampen.
- Ca. 60 % af din kost skal bestå af de gode kulhydrater (f.eks. ris, spaghetti, brød, kartofler, rosiner, bananer, pærer, æbler m.m.). Efter kampen er det vigtigt straks at få fyldt de tømte energidepoter op igen. Det kan f.eks. ske ved hjælp en banan, rosiner eller en sandwich af lyst brød med honning.
- Spis aldrig slik de sidste timer op til en kamp, da det sluger energi og gør dig træt.
- Sørg for at få nok væske – både før og efter kampen. Drik altid i små portioner.